Om os

At skabe keramik I fællesskab giver os en bredere horisont og et længere åndedrag.
Brudstykker af ideer, måske i helt forskellige retninger, giver i en syntese nye erkendelser. Det giver mulighed for, at keramikken i et fællesskab bliver løftet til et helt tredie nyt sted. Et anderledes koncentrat måske… men til et niveau, der er smukkere og mere holdbart over tid.
Der finder vi sammen glæden ved at skabe keramik.

Om os

At skabe keramik I fællesskab giver os en bredere horisont og et længere åndedrag.
Brudstykker af ideer, måske i helt forskellige retninger, giver i en syntese nye erkendelser. Det giver mulighed for, at keramikken i et fællesskab bliver løftet til et helt tredie nyt sted. Et anderledes koncentrat måske… men til et niveau, der er smukkere og mere holdbart over tid.
Der finder vi sammen glæden ved at skabe keramik.

Gitte Einshøj Würtz

Da jeg som 15-årig gik ud af folkeskolen og skulle til at finde min vej i livet, endte jeg, som man skulle dengang, på Handelsskolen. Jeg har altid vidst, at jeg ville være pottemager og det blev dog også hurtigt klart for alle, at Handelsskolen bestemt ikke var noget for mig. Kompromisset blev derfor, at jeg i hvert fald skulle gennemføre det første år, måske med et lille håb om, at jeg kom på bedre tanker.

Efter Handelsskolen fik jeg læreplads på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København, som keramisk fagarbejder. Jeg arbejdede i Stentøjskælderen, hvor jeg lærte at støbe de kendte stentøjsbjørne og havde også min daglige gang hos den eneste pottemager på stedet, samt arbejdede med diverse kunstnere som f.eks. Ivan Weiss og Anne Marie Trolle. Det var en helt ny spændende og udviklende verden der åbenbarede sig for mig og jeg blev bare mere og mere ”forelsket” i faget og de mange muligheder.

Jeg fik endelig i 1984 en længe ønsket læreplads hos Würtz Keramik i Horsens. Stod i mesterlære i fire år, fik mit svendebrev i 1988 og arbejdede derefter som pottemagersvend med Aage Würtz som en kær kollega.

Disse år husker jeg som noget ganske særligt. Jeg elskede mit fag og fandt stor glæde og stolthed i at være en del af produktionen, samtidig med, at jeg havde friheden til at udvikle mig formmæssigt og være en del af produktudviklingen.

Senere læste jeg til socialpædagog og arbejdejde på specialskole, opholdssted og døgninstitution i mange år. Jeg savnede dog mit liv med leret noget så forfærdeligt og inddrog det derfor som en pædagogisk udviklende aktivitet i mit arbejde med både børn, unge og voksne.

En dag mødte jeg igen helt tilfældigt min kære ven og kollega Aage Würtz i en trappeopgang i Horsens.

Vi startede et lille samarbejde, hvor jeg drejede forskellige emner til Aages lille unika værksted. Det var en helt fantastisk dejlig følelse, endelig igen at få kontakt med det fag, der står mit hjerte så nært.

Jeg blev ansat på KH Würtz, hvor jeg arbejdede i produktionen som pottemager og var med til at udvikle nye produkter.

Den første juni, 2022 indtog Aage og jeg sammen værkstedet på Smedegade i Horsens. Her har vi nu begge vores daglige gang i vores dejlige fælles værksted – og vi er tilmed blevet ægtefolk.

Gitte Einshøj Würtz

Da jeg som 15-årig gik ud af folkeskolen og skulle til at finde min vej i livet, endte jeg, som man skulle dengang, på Handelsskolen. Jeg har altid vidst, at jeg ville være pottemager og det blev dog også hurtigt klart for alle, at Handelsskolen bestemt ikke var noget for mig. Kompromisset blev derfor, at jeg i hvert fald skulle gennemføre det første år, måske med et lille håb om, at jeg kom på bedre tanker.

Efter Handelsskolen fik jeg læreplads på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København, som keramisk fagarbejder. Jeg arbejdede i Stentøjskælderen, hvor jeg lærte at støbe de kendte stentøjsbjørne og havde også min daglige gang hos den eneste pottemager på stedet, samt arbejdede med diverse kunstnere som f.eks. Ivan Weiss og Anne Marie Trolle. Det var en helt ny spændende og udviklende verden der åbenbarede sig for mig og jeg blev bare mere og mere ”forelsket” i faget og de mange muligheder.

Jeg fik endelig i 1984 en længe ønsket læreplads hos Würtz Keramik i Horsens. Stod i mesterlære i fire år, fik mit svendebrev i 1988 og arbejdede derefter som pottemagersvend med Aage Würtz som en kær kollega.

Disse år husker jeg som noget ganske særligt. Jeg elskede mit fag og fandt stor glæde og stolthed i at være en del af produktionen, samtidig med, at jeg havde friheden til at udvikle mig formmæssigt og være en del af produktudviklingen.

Senere læste jeg til socialpædagog og arbejdejde på specialskole, opholdssted og døgninstitution i mange år. Jeg savnede dog mit liv med leret noget så forfærdeligt og inddrog det derfor som en pædagogisk udviklende aktivitet i mit arbejde med både børn, unge og voksne.

En dag mødte jeg igen helt tilfældigt min kære ven og kollega Aage Würtz i en trappeopgang i Horsens.

Vi startede et lille samarbejde, hvor jeg drejede forskellige emner til Aages lille unika værksted. Det var en helt fantastisk dejlig følelse, endelig igen at få kontakt med det fag, der står mit hjerte så nært.

Jeg blev ansat på KH Würtz, hvor jeg arbejdede i produktionen som pottemager og var med til at udvikle nye produkter.

Den første juni, 2022 indtog Aage og jeg sammen værkstedet på Smedegade i Horsens. Her har vi nu begge vores daglige gang i vores dejlige fælles værksted – og vi er tilmed blevet ægtefolk.

Aage Würtz

Jeg blev overvældet over kraften fra de to små skåle i glasmontren. De var på samme tid ydmyge og fulde af kraft.

De følgende dage besøgte jeg dem flere gange.

Jeg har haft fornemmelsen af de to skåle siden. Et par enkle japanske rakuskåle, udstillet på Kunstidustrimuseet i København i 1972.

De var asymmetriske. De var rigtige. De havde altid været der. Det var en anden fortælling end den højtråbende symmetri, jeg ellers havde hørt. Skålene var så stille, jeg gik i stå i et suk. Hvordan kunne de? Var det muligt?

Jeg har ikke opsøgt skålene siden- Jeg har ikke været i Japan og ved ikke meget om Japan…… De skåle rørte hjertet. Den fornemmelse skålene gav, har jeg søgt siden.

Jeg kom i lære som keramiker hos min søster Marie Würtz i 1971.

På nær en periode i 90′ har jeg været så heldig at hele mit arbejdsliv været optaget af arbejdet med det magiske Ler.

I 2006 startede et frugtbart samarbejde med min søn Kasper Würtz. De følgende 15 år udviklede vi sammen et levedygtigt koncept med udvikling af service til Noma og en lang række andre Michelin restauranter i hele verden.

At kunne spejle min egen søgen efter den perfekte krukke i de mange dedikerede kokkes arbejde med deres fag, det revitaliserede mig.

Efter gode år med KH Würtz begyndte et nyt kapitel med et unika værksted i 2022.

Jeg er så heldig i dag igen efter 30 års pause, at arbejde sammen Gitte Einshøj Würtz.

At skabe kvalitets keramik alene er op ad bakke….at få kompetent med og modspil er nødvendigt for, at den nødvendige permanente udvikling ikke løber ind i for mange blindgyder eller helt af sporet.

Det er et privilegium at lave det man elsker med den man elsker.

Aage Würtz

Jeg blev overvældet over kraften fra de to små skåle i glasmontren. De var på samme tid ydmyge og fulde af kraft.

De følgende dage besøgte jeg dem flere gange.

Jeg har haft fornemmelsen af de to skåle siden. Et par enkle japanske rakuskåle, udstillet på Kunstidustrimuseet i København i 1972.

De var asymmetriske. De var rigtige. De havde altid været der. Det var en anden fortælling end den højtråbende symmetri, jeg ellers havde hørt. Skålene var så stille, jeg gik i stå i et suk. Hvordan kunne de? Var det muligt?

Jeg har ikke opsøgt skålene siden- Jeg har ikke været i Japan og ved ikke meget om Japan…… De skåle rørte hjertet. Den fornemmelse skålene gav, har jeg søgt siden.

Jeg kom i lære som keramiker hos min søster Marie Würtz i 1971.

På nær en periode i 90′ har jeg været så heldig at hele mit arbejdsliv været optaget af arbejdet med det magiske Ler.

I 2006 startede et frugtbart samarbejde med min søn Kasper Würtz. De følgende 15 år udviklede vi sammen et levedygtigt koncept med udvikling af service til Noma og en lang række andre Michelin restauranter i hele verden.

At kunne spejle min egen søgen efter den perfekte krukke i de mange dedikerede kokkes arbejde med deres fag, det revitaliserede mig.

Efter gode år med KH Würtz begyndte et nyt kapitel med et unika værksted i 2022.

Jeg er så heldig i dag igen efter 30 års pause, at arbejde sammen Gitte Einshøj Würtz.

At skabe kvalitets keramik alene er op ad bakke….at få kompetent med og modspil er nødvendigt for, at den nødvendige permanente udvikling ikke løber ind i for mange blindgyder eller helt af sporet.

Det er et privilegium at lave det man elsker med den man elsker.