Rå og rigtig keramik

Vores værksted er drevet af en stor glæde og kærlighed til keramik. At lave keramik er som en personlig håndskrift. Hvert eneste håndlavede emne, brugskunst som unika værker, har sin helt egen unikke nerve, fordi det er lavet med kærlighed, omhu og nøje udvalgte materialer.

Kærlig hilsen
Gitte og Aage Einshøj Würtz

Dansk kvalitets håndværk

Aage Würtz Keramik er et lille to-mands værksted hvor alt er håndlavet. Udover unika værker og vores brugskunst kollektion, udfører vi også specialopgaver efter ønske.

Der foruden afholder vi en del kurser for både proffessionelle og dem der har håndværket som en elsket hobby.

Keramikken kan også købes i vores butik.
Åbningstider: mandag – lukket
Tirsdag- torsdag 12-17
Fredag-12-18
Lørdag-10-13
Eller efter aftale.

Brugskunst

Vi har skabt en samling ”rå” og ”rigtig” brugskunst, der i sin enkelthed holder over tid. Det gennemgående design er paradokset mellem det ydre naturlige sintrede ler kombineret med de expresive indre unika glaseringer.

Brugskunst skal bruges og det højtbrændte materiale holder til daglig brug og dermed også ovn samt opvaskemaskine.

One of a kind

De helt enkle former påføres lag på lag på lag af stabile glasurer, men roen må og skal forstyrres af ustabile glasur elementer. Der balanceres på en knivsæg mellem det kendte kedelige og det nødvendige kaos.

"Drømmen er hver dag af skabe den perfekte krukke og fornemme magien i det smukke tilfælde."
- Gitte & Aage Würtz

Hvem er vi?

Vi er drevet af kærlighed til det keramiske håndværk. Drivkraften er drømmen om at skabe ”den perfekte krukke”. Efter lang tids søgen er den stadig ikke fundet, men ind imellem fornemmes nærheden af den.

At ville keramik fordrer vi tør arbejde på en knivsæg. Når den rigtige form er fundet og kan mærkes, er det et privilegium at være keramiker og leve i leret. Den rigtige form findes i gentagelsen, men en gentagelse hvor vi er åbne for det nye ”nu” hver gang.

Vi søger den stille form, der ikke kræver en forklaring. Stilheden kræves for at bære vores expresive glasurer der kan støje lidt eller være højtråbende.

Det smukke tilfælde finder vi i paradokset mellem kontrol af formen og overgivelse til det nødvendige kaos i glasurprocessen.

Vores forhandlere